PRISER & PRAKTISK
Kursuspris
Der er forskellige priser for kurserne, se prisen under det enkelte kursus. Nogle kurser afholdes som externat, det vil sige, at man selv skal sørge for overnatning. Andre kurser har overnatning på Casablanca Hostel eller Pakhuset Anholt havn. Der vil være mulighed for at tilkøbe enkeltværelse. Priserne inkluderer ophold, fuld forplejning og alle kursets aktiviteter. På nogle kurser er der dog mulighed for ekstra materiale udgifter.
Rejsen
Rejse til Anholt foregår med Anholtfærgen fra Grenå. Du kan se færgeplanen og bestille billet på www.anholtfergen.dk . Vi tilrettelægger kurserne så de passer med færgeafgangene. Vær opmærksom på at du selv er ansvarlig for at købe din billet i god tid inden kurset. Mød op ved færgen en halv time før afgang.
Overnatning
Højskolekurserne foregår både som internat med overnatning inkluderet og externat, hvor man selv skal sørge for ophold. Læs mere under de enkelte kurser. Hvis I kommer flere som kender hinanden og ønsker at dele værelse, så skriv en kommentar om det i tilmeldingen. Enkeltværelse kan tilkøbes. Prisen afhænger af kursets varighed og tidspunkt på året.
Mad
Maden er så vidt det er mulig økologisk og fra lokalområdet dvs. Anholt/Djursland. Der bliver serveret kød 1-2 gange under opholdet, ellers spiser vi vegetarisk eller fisk. Hvis du har specielle behov/allergier i forhold til maden, så gør os opmærksomme på det i din tilmelding, og så gør vi alt hvad vi kan for at efterkomme dine behov. Vin, øl og vand kan tilkøbes ved måltiderne.
Cykler
Der er ca. 4 kilometer mellem havnen og Anholt By, så det kan være rart at have en cykel til rådighed. Lejecykler kan bestilles gennem os, eller man kan medbringe egen cykel.
Påklædning
Anholt har vidunderligt badevand, så medbring badetøj. Og ellers anbefaler vi at medbringe gode travesko og afslappet tøj der passer til vejret og til at være fysisk aktiv.
Spørgsmål
Du er altid velkommen til at ringe eller maile til os med de spørgsmål du har.
Email: anholt.h.f@gmail.com
Kursusansvarlige:
Birgitte, Anholt Vandsport
Tel: +45 60 68 12 96
— Hjemmeside af Ekstra Studio